Startsted: Sdr. Havnevej, Nibe.Nibe - Aars

 

Type: Tur-retur rute primært på 1,5 meter bred natursti.

 

Sværhedsgrad: Let- let øvet.

 

Turlængde: Tur-retur 50 kilometer.

 

Fremvist af: Anders Pedersen

 

 

 

 

Fra Sdr. Havnevej på Nibe Lystbådehavn, ruller vi til højre ad cykelstien langs hovedvejen. Naturstien rammer vi efter omkring en kilometer lige før campingpladsen. Den er anlagt på den i 1969 nedlagte Aalborg-Hvalpsund bane. Vi kører langs Nibe Bredning. Efter fire kilometer krydser vi hovedvejen, drejer til ven-stre ad Løgstørvej og straks efter til venstre tilbage på stien. Efter ni kilometer er vi i Halkær og krydser to mindre veje.

I t-krydset efter 12,6 kilometer følger vi kortvarigt vejen til højre mod Hvalpsund. Vi krydser åen og drejer til venstre ad Skivumvej, til højre ad Ågade og ind gennem Vegger.
Vi drejer til venstre ad Algade og til venstre for enden af vejen. Så kommer stien på højre hånd. I Blære Stationsby ender stien i et t-kryds. Vi ruller et par skøjtetag til venstre og fortsætter ad stien, der dukker op på højre hånd. I rundkørslen nord for Aars kører vi venstre om, krydser to veje (Blærevej og Aggersundvej) og følger stien til venstre ned forbi Mercedes Benz. Efter Aars Camping fortsætter vi resten af turen på sf-sten.

Vi slutter på Nibevej ud for nummer l3-53 og kører tilbage ad samme vej. Hvis flere tager turen sammen og vil nøjes med den ene vej, kan I have en bil i begge ender af ruten. Ruten er flad, smuk og varieret. Til højre passerer vi Nibe og Halkær Bredning og derefter Halkær sø, der er menneske-skabt og blev indviet i 2006. Limfjordens østlige lavvandede bredninger har store bælter af ålegræs på begge sider af sejlrenden Ålborg-Løgstør, der giver mad til tusinder af vandfugle, der er her på træk.

Vi ruller gennem tunneler af først kultiverede haver siden skov. Gennem ådale og hedelandskab. Halkær Mølle Naturcenter ligger idyllisk placeret i Halkær ådal med dens hvidkalkede udhuse og stråtækte vandmølle bag en sø med ynglende svaner. Centret drives af Aalborg Kommune og er et formidlingscenter om egnens natur- og kulturhistorie med en tilknyttet naturvejleder. Halkær Kro er, med dens kombination af økologisk køkken og musik- og kulturarrangementer, et besøg værd.

Anders Pedersen, der fremviser ruten, kombinerer gerne de lange træningsture på rulleskøjter med sin interesse for naturen. Der skal være tid til at lytte, se eller smage. Han begyndte på inlinerne i 1994 og skærpede appetitten, da broforbindelserne over Storebælt og Øresund blev indviet med løb. Siden 2005 har medlemskabet af Nordjyllands Inline Motionister givet maratonløb en fast plads i kalenderen.