Startsted: Parkeringspladsen i Smedestræde,Rundt om Rørvig
4581 Rørvig, ved rundkørslen.

 

Type: Stort set flad cirkelrute på biveje.

 

Sværhedsgrad: Let til let øvet.

 

Turlængde: 9,4 kilometer

 

Fremvist af: Maria Carstensen

 

 

 

 

Vi krydser rundkørslen anden afkørsel og ruller ad Dybesøvej, som vi følger først til højre, siden til venstre.
Efter 2,8 kilometer drejer vi til højre ad Flyndersøvej. Og efter 4,9 kilometer drejer vi til højre ad Korshagevej, som vi følger højre om. Efter 6,5 kilometer, drejer til vi venstre ad Nørrevangsvej. Den følger vi, indtil der i venstre side er skiltet mod havnen.

Vi slår en krølle ind om havnen, og da vi ruller videre, drejer vi til venstre ad Toldbodgade, som vi følger tilbage til rundkørslen og vores udgangspunkt. Rørvig er et gammelt færge- og fiskerleje, der ligger i mundingen til Isefjord. I dag er Rørvig fritid, ferie og færgeleje for Rørvig-Hundestedoverfarten. De 1000 fastboende, hvoraf mange er københavnske pensionister, der tidligere har haft sommerhus i området, bliver mange gange flere om sommeren.

Vi ruller ud gennem byen i en allé af nåletræer, der senere bliver til skov af kombinerede nåle og løvtræer. Vi passerer Rørvig Folkehøjskole. Det tidligere Rørvig Badehotel betegner i dag sig selv som skolen for bevidsthedsudvikling. Den tager med egne ord udgangspunkt i ældgammel visdom og moderne videnskabelig forskning. Midlerne er blandt andet transcendental meditation.

Senere dukker Dybesø op på venstre hånd. Kun en 40 meter bred tange skiller den fra Kattegat, og vandspejlet i søen er lavere end havoverfladen. Op til søen er enge med græssende dyr. Heste, køer og får. Til højre sommerhuse. Dybesø er ikke særligt dyb men yngleplads for mange fugle blandt andet ænder og svaner. Efter søen snor vejen sig gennem en skovstrækning. Frem til et område med marker og gårde. På havneområdet er der både færgefart, restauranter og ishuse. Hele to af slagsen. Havnekiosken eller Færgekiosken.

Maria Carstensen, der fremviser ruten, har vindermentalitet og elsker at løbe på rulleskøjter. Min hjerne tror, den er 16 år, mens min krop nærmer sig de 40. Når jeg er til løb, kan mine ben godt tage de unge. Men det kan min teknik slet ikke, siger hun. Derfor har hun søgt og fået en af de fire master pladser, der årligt er tilgængelige på Sk8skool. Sk8skool er elite sportsakademi for speedskatere. Her får hun blandt andet lagt en personlig træningsplan og har en personlig coach, der hjælper hende med at nå sine mål. Vi træner blandt andet bakketræning ned ad stejle bakker, hvor vi i høj fart bliver ved med at tage skøjtetag, siger hun.